Program for bæverne i september og oktober 2017

Så er det nye program på banen! Der skal ske en masse og vi skal ud på opleverfærd !

Vi glæder os !

Mvh Bæverlederne

———–

Bævermøder i september & oktober 2017

5. September kl. 18.15-19.15

Bævermøde med tema: Rundt om bæverdammen

Denne aften skal vi følge op på de sidste ugers opstartstema – Rundt om bæverdammen. Vi skal denne aften til Bæver-olympiade med alle bævers venner: Egern, Ræv, Pindsvin, Ugle, Spætte og mange andre.

12. September kl. 1815-1915

Bævermøde med tema: Bæverdammen og bål

Vi afslutter denne aften temaet – nu med fokus på ild og bål. Vi laver ”ristede træstammer” over bål. Husk vi er ude ! Medbring tøj, som må lugte af bål!

19. September kl. 17.30-19.30 

Natur-Trelde-tur og opstart på temaet ”Fredericia – min by”

Vi skal opstarte vores nye tema ”Fredericia- min by” med en tur til Trelde Næs, hvor vi skal rundt på Næsset, samle bær til senere brug, lege, rundt på stranden og meget mere. Temaet har til mål, at bæverne bliver mere beviste om, hvor de bor, om byen, historien, alle de specielle steder her og meget andet. Husk meget gerne gummistøvler og tøj som må blive beskidt. Vi mødes på P-pladsen ved Trelde Næs – helt ude for enden. Forældre må gerne gå med rundt.

26. September kl. 17.30-ca.19

Bævermøde med tema: Fredericia – min by

Vi skal denne aften besøge den Historiske Miniby, hvor vi skal lære lidt om byens historie, kombineret med orientering/ kort læsning. Medbring praktisk tøj og gode sko. Vi mødes ved Fredericia Miniby, vestre Ringvej 98 c, nede bag vandrehjemmet.

3. Oktober kl. 18.15-19.15

Bævermøde med tema: Fredericia – min by

Denne aften skal vi se den nyere del af Fredericia – Fredericia C. Vi skal besøge Grow City, lege på bakkerne, bage snobrød over bål på havnen. – og få en snak om hvad havnen betyder for byen.

Medbring vindtæt tøj, lommelygte og gerne sko, som er skridsikre. Vi mødes ved Grow City, for enden af Købmagergade.

10. Oktober kl. 18.15-19.15

Bævermøde med tema: Fredericia – min by

Denne aften skal vi se Fredericia by lidt fra oven. Vi skal nemlig holde et helt møde i Det Hvide Vandtårn oppe på toppen, hvor vi kan se byen, se nogle vigtige bygninger, men ikke mindst løse aftenens vilde konstruktions udfordring. Medbring vindtæt tøj, lommelygte og gerne sko, som er skridsikre. Vi mødes ved Det Hvide Vandtårn, på Volden.

Herefter GOD EFTERÅRSFERIE!

Det er lukket for kommentarer.

Arkiv

Kontakt

Gruppeleder – Mette Holter Brændeskov – tlf: 40939051
Tropsleder – (Nielse) Niels-Peter Brændeskov – tlf: 26700047
Juniorleder – Mads Sund Mortensen – tlf: 22630798
Ulveleder – Charlotte W. Jensen – tlf: 60634292
Bæverleder – Bo Jakobsen – tlf: 28186545

Kontaktinformationer på andre ledere i gruppen.

Copyright 2018 Bülow Gruppe | KFUM-Spejderne Fredericia · RSS Feed · Log ind

Webdesign af Organic Themes

Organic Themes