Hike overnatning

Status på hiken: Spejderne har tilbagelagt ca. 12 km med oppakning. Det meste af dagen regnefe det, så det var rigtig flot klaret af alle. Aftensmaden var spist og natlejet var lavet. Alle var ved godt mod, og de var på vej til at tænde et bål.

Hike – the norwegian style

Så kom tirsdagen og spejderne skulle på hike. En hike er en gå tur med oppakning, hvor de overnatter udenfor lejren, således at man også oplever andet end bare lejrområdet. Det er meget flot natur at se på. Spejderne skulle pakke alt det de skulle have med, også mad. Der var afgang fra lejren kl. 1130. Spejderne er pegen hånd indtil vi møder dem i aften.

Quite Impressive!

Troppen er på det norske spejderforbunds korpslejr i Stavanger, og her vises nogle stemningsbilleder fra lejren. Mottoet på lejren er “Ganske imponerende”, eller som på engelsk, “Quite Impressive”. Spejderne er enige i det! Fotograf: Christian Buhl Sørensen. Brug endelig billederne fornuftigt, og kontakt endelig fotografen hvis i ønsker dem i fuld opløsning. Juhuuu!

Søndagens aktivitet – tid til tanker.

Søndag morgen stod på sove lidt længe, det er jo søndag. Spejderne blev vækket kl. 0800 og da stod den på havregrød. Vi var også til en form for andagt. Eftermiddagen stod på at se lejren og få gjort klar til tropsdagen. Vejret var fugtigt til morgen, men gik over i fin solskin. Her til aften stod menuen på stegt og dampet laks. Nu er spejderne på aktivitet og senere skal vi have lejrbål.

Så er lejr etableringen igang

Vi ankom i går kl. 1800 og efter lidt søgen fandt vi vores lejrplads. Der blev lavet aftensmad over Trangia og teltene blev slået op. Ved 20 tiden kom Follebu og vi mødtes igen efter et helt år, hvilket var rart. Nu er vi ved lørdag eftermiddag og lejr etablering er i fuld gang. Vi har bygget spiserbord, etableret køkkenbord og er i færd med at bygge indgangsportal. Vejret er solrigt og varmt. Følg med her for nye opdateringer.

Så er Troppen på vej mod Norge

Så er klokken 0645 og troppen har været på farten i 1 3/4 time Der bliver sovet en del inden vi kommer til færgen. Spejderne glæder sig til lejren og til at møde vores venner fra Follebu. Følge med for flere historier her. Vi påregner med at komme med en daglig opdatering, men det er lidt afhængig af netforbindelsen.

Sankt Georgsdag 2013

Det er blevet en tradition, at Bülow Gruppe holder Sankt Georgsdag sammen med de blå spejdere fra Fæstningsgruppen ved Østerstrand. I år var vi omkring 80 deltagere, og fra Bülow Gruppe startede vi med at forny vores bæverløfte og ulveløfte. Derefter skulle vi løse nogle opgaver på hold sammen med de blå spejdere, og bævere og ulve sluttede af, da vi alle havde bagt snobrød. Troppen skulle slutte i vandtårnet på volden, men der var kun én tropspejder og nogle ledere med dér.  

Så er der mad over bål.

Troppen har i aften lavet mad over bål. Det blev til pandekager med kød og grillet frugt med creme. Lækkert mad sov spejderne selv har stået for. Vi fortsætter med de kulinariske udfordringer næste uge.

Snedyr og kort/kompas løb

I aften har spejderne lavet snedyr. Det kan være sjovt at lege i sneen, samtidig med at man skal lave et dyr som afspejler sin patrulje. Sidst på aftenen skulle spejderne ud på et løb med kort og kompas. Alle posterne var lagt ind med pejlinger, og dette klarede spejderne med glans. Alt i alt en god aften som var lærerig og sjov.

Troppen leger med vinden og kompasset

I aften blæste det dejligt, så troppen skulle lave en vejrhane og måle vindhastighed. Efter endt opgave skulle vi arbejde lidt med kompasset, for at gøre klar til en spændende forårssæson. Spejderne afprøvende også deres færdigheder med målestoksforhold. Alt i alt en god aften.

Arkiv

Kontakt

Gruppeleder – Mette Holter Brændeskov – tlf: 40939051
Tropsleder – (Nielse) Niels-Peter Brændeskov – tlf: 26700047
Juniorleder – Mads Sund Mortensen – tlf: 22630798
Ulveleder – Charlotte W. Jensen – tlf: 60634292
Bæverleder – Bo Jakobsen – tlf: 28186545

Kontaktinformationer på andre ledere i gruppen.

Copyright 2018 Bülow Gruppe | KFUM-Spejderne Fredericia · RSS Feed · Log ind

Webdesign af Organic Themes

Organic Themes