Politiet på besøg

En mørk tirsdag aften blev himlen lyst op af blå blik og lyden af sirener skar igennem nabolaget… Bæverne havde nemlig besøg af Morten fra Politiet, som optakt til vores kommende emne “Refleksbetjente”. Bæverne bliver uddannede refleksbetjente, som betyder at de lærer om reflekser, hvor  og hvordan de skal være, og kan hjælpe andre venner med reflekserne. Vi fik alle love til at komme en tur ind i patruljevognen, imens Morten fortalte om hvad hver ting var. Vi prøvede den store lygte, som de har…

Forårs detektiverne – på sporet af spirerne!

Bæverne er i denne tid på jagt i detektivstil efter foråret. Altså på sporet af spirerne. De samlede forårs tegn og planter på sidste møde, og skal i kommende tid se på hvordan de udvikler sig. Vi skal de kommende møder eksperimentere med planternes kræfter, lave forsøg med blomsters farver, lære og måske afsløre mere af mysterierne og herlighederne i foråret. Så bæverne bliver rigtige forårs detektiver!

En lørdag på volden

Det var kun få af bæverne, ulvene og juniorspejderne i Bülow Gruppe, som havde valgt at følges med lederne rundt, da der i starten af september blev inviteret til Friluftsliv i mange farver på volden i Fredericia. Men mange spejdere var taget afsted sammen med forældre, søskende eller kammerater for at prøve aktiviteterne, der foregik i lunt sommervejr.

Dag 3 på sommerlejr

Så kom dag 3. En dag fyldt med aktiviteter. Dagen startede selvfølgelig med de sædvanlige rutiner…vækning, morgenmad, flaghejsning, tid til refleksion og klargøring til aktivitet. Aktiviteten som den stod på om formiddagen var i smedjen. Her havde alle spejdere mulighed for at prøve at smede under kyndig vejledning fra en af spejdercentrets medarbejdere (trevler). Vi startede let ud med at smede en pløk. Efter pløkken var der frit slag, der blev smedet bogstaver, knob og meget andet, som spejderne har fået lov til at tage…

Så er troppen afsted på sommerlejr!

Kl 0858 kom jeg ind ad indgangen på forhallen, og her mødte mig synet af 6 spejdere der var klar til at tage på sommerlejr. Turen startede med en tur i toget kl 0941 til Holstebro, og så blev der skiftet til bus. Efter en lille bustur til Herrup, skulle spejderne gå de sidste 3 km til lejren. Vel ankommet stod den på etablering af lejrplads Da teltene var rejst fik vi en guidet tur på centret af Mogens (Mugge). Sidst på eftermiddagen skulle vi…

Ulvene er på cirkuslejr

6 ulve og 3 ledere er på lejr på Terp Spejdercenter ved Bramming i pinsen. Vi starter lejren med at spise vores madpakker, men vi kan først sætte telte op, når Kloch kommer med vores ting i eftermiddag. Inden da skal vi i gang med aktiviteter. Vi skal lave vores eget cirkusudstyr og øve på cirkusnumre.

Turnering med vinderhold

Bævere og ulve var i starten af maj på løbet “Vejle By Day” med poster rundt om i Vejles midtby. Det var samtidig distriktsturnering, og et hold fra Bülow, bestående af juniorspejdere og to ulve, vandt både den samlede konkurrence og distriktsturneringen. Præmien var billetter til en tur i Gorillaparken i Vejle, så nu skal der findes en dag, der kan passe vinderne.

Rasmus Klump og vennerne

Der var masser af pandekager, da der i starten af april var inviteret til Rasmus Klump-eftermiddag for bævere, ulve og jævnaldrende ikke-spejdere. Der blev skudt til måls med pandekager, leget stafet på “pandekager,” smidt med syltetøjsklatter og bagt og spist pandekager. Men der var også diskomusik, film, popcorn, bar og meget mere for de knapt 20 børn, som havde sagt ja til at være med. Så det blev en rigtigt hyggelig eftermiddag!  

Ulve i bevægelse

I nogle uger inden påske har ulvene arbejdet med at bruge hovedet og kroppen. Den sidste mandag aften før sommertiden var vi på travetur på Fælleden i tusmørket, og det nåede at blive næsten helt mørkt, før vi var tilbage ved spejderhuset. Ugen efter var det blevet sommertid, og det var lyst hele aftenen, så vi kunne bygge en forhindringsbane. Forhåbentlig er den stadig i orden, så vi kan prøve forhindringerne på et af de næste ulvemøder.

Fastelavn for hele gruppen

Årets fastelavn og gruppemøde foregik som vanligt i og ved spejderhuset Knuden samt i beboerhuset Nordbo. Der var mange mennesker, også mange udklædte børn. De slog katten af tønden og legede, mens forældrene deltog i gruppemøde. Bagefter var der frokost – både buffet med lidt af hvert og pølsevogn fra KFUM’s Soldaterhjem. Pølserne var en tak for, at vi har solgt lodsedler for soldaterhjemmet. Der var selvfølgelig også fastelavnsboller, og til slut blev der uddelt præmier både til kattekonger, kattedronninger og de bedst udklædte.  

Arkiv

Kontakt

Gruppeleder – Mette Holter Brændeskov – tlf: 40939051
Tropsleder – (Nielse) Niels-Peter Brændeskov – tlf: 26700047
Juniorleder – Mads Sund Mortensen – tlf: 22630798
Ulveleder – Charlotte W. Jensen – tlf: 60634292
Bæverleder – Bo Jakobsen – tlf: 28186545

Kontaktinformationer på andre ledere i gruppen.

Copyright 2018 Bülow Gruppe | KFUM-Spejderne Fredericia · RSS Feed · Log ind

Webdesign af Organic Themes

Organic Themes